Når vi degraderes til en krop.

Når vi degraderes til en krop giver vi plads til selvhad, selvsabotage, smerter og spændinger.

Igennem hele mit liv har jeg haft alt for meget fokus på min krop, jeg troede for år tilbage at det som betød noget når jeg mødte andre mennesker var, at den var pæn, slank og havde pænt tøj på. Den rette make up og frisure var også vigtigt. Jeg gik eget op i hvad andre mennesker tænkte om mig. Om de kunne lide mig om jeg var god nok, om jeg gjorde det godt nok, om jeg var ønsket og havde værdi. Jeg var generelt meget styret af hvordan andre havde det i mit selskab og et ubevidst mønster som hele mit liv har handlet om at bryde, fik mig til at tilsidesætte mig selv for at have fokus på at andre havde det godt og var glade. Hvis dem omkring mig ikke var glade eller havde det godt fik jeg det til at betyde at det var min skyld, jeg havde sagt noget forkert eller gjort noget forkert. Jeg var ikke god nok! En lille sti som startede som foster og endte med at  blev bredere og bredere til en syv sporet motorvej hvor jeg havde mistet kontakten til mig selv og den jeg virkelig er.

Det er hjørnestenen i selv sabotage hvor hadet som vi har i vores sind bliver puttet på kroppen som det endegyldige bevis på at vi kun er en krop, en klump kød. En krop som er sårbar og kan blive syg, komme til skade og dø. Det er en degradering af en grad som vi kun kan forstå når vi åbner vores sind og øger vores bevidsthed om alt som vi er i virkeligheden. Det er en verden som er svær at beskrive, men det gør den ikke mindre virkelig, det er i den verden vi finder vores sandhed, intuition og styrke. Jo mere vi lader denne verden styre vores liv finder vi ud af hvor meget mere, end en krop, vi er og hvor meget vi har såret og saboteret os selv ved at degraderer os til kun at være en krop.

Vi er et uendeligt energifelt som rækker længer end vi kan forstå og essen er kærlighed. Kroppen bliver et symbol for den modstand vi har på at overgive os til lyset og kærligheden og acceptere at det er perfekt og vi kan ikke lave noget i mørke som overgår det. Modstanden ser ud og opleves som vold, had, angst, depression, vrede som enten projekteres på egen krop eller på andres. Det hindrer os i at SE klar, at være bevidst om havde der egentlig foregår og vi SER ikke hinanden som den vi er kigger på kroppen og vurdere og dømmer dem som rigtige eller forkerte alt efter hvilket regler vi har lavet for os selv om hvordan vi mener den skal se ud og opføre sig. Det er meget sårende for mange kun at blive set som en krop fordi vi netop ikke er vores krop men som energi felt har vi en krop til rådighed i denne verden. Kroppen er til at kommunikere med når vi nu har lagt vores naturlige evner til side som kommer via telepati og clairvoyance. Den er til at bevæge os rundt og være kanal for selv livet som er den strøm som holder liv i kroppen. Strømmen er livet som flyder igennem alt og holder det levende.
Når vi går imod strømmen, så kommer der spændinger og knuder i kroppen. Derfor er det så vigtigt at følge sin egen strøm i stedet for strømmen i den ydre verden. I din egen strøm kan du acceptere dig selv som den du er og vide at du er lige nøjagtig som du skal være, for ellers havde du været anderledes. Derfra vil alle omkring dig være lige som de skal være og der er ingen grund til konflikt. Vi gør det samme med dyrene “Eijjj hvor er den hvalp nuttet og hvor kær er dette føl ikke” i bevidsthed kan vi SE og opleve det HELE uden at dømme og vurdere men bare elske det der er <3 lige som rosen der dufter lige meget hvem som passere.

I kærlighed

Luna Glavind

Comments are closed.